Jeg har gået og barslet med et lille projekt. Jeg kan ikke påstå det er min egen idé, for jeg har ærligt talt stjålet den lidt fra nogle englændere der har tænkt og udført den inden jeg. Men ikke desto mindre er jeg begyndt at føle lidt ejerskab over den.
Den handler om både. Om at måle dybder. Og om hvad man egentlig kan med den slags.
Tog man nu en båd, som alligevel har ekkolod, hældningsmåler og GPS, hvorfor så ikke samskrive disse data – sammen med tiden fra GPSen, og tidevandsdata fra DMI eller Farvandsvæsenet. Og så har man pludseligt dybdedata af en rimelig kvalitet, afhængig af ens ekkolod, og GPS-antennens placering i forhold til dette, men af en hel uovertruffen tæthed. Ved en måling per sekund og 6 knobs fart er det 3 meter imellem hver målepunkt.
Eller endnu bedre – lad logningen pågå imens båden ligger for anker. GPSen skal alligevel holde øje med at båden ikke driver, og når vinden skifter bliver bådet svajet over et pænt stykke. Et par gode ture til favoritpladsen, og så begynder man lige så stille at have opbygget et pænt kort, der kan bruges når man skal ankre næste gang.
Eller indsejlingsområdet til marinaen, hvor man jo kommer forbi tit, og ville få samlet mange punkter sammen. Måske en sejler med en båd der stikker lidt dybere end de fleste ville blive glad for sådan et kort.
Men nej, sådan skal det ikke være. Jeg havde i et stykke tid, efter at have læst en interessant bog om danske flak og rev, været klar over at Kort- og Matrikelstyrelsen havde eneret på fremstilling af danske søkort.
Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af søkort og kan gennemføre søopmåling til brug for søkortproduktionen i danske farvande, herunder farvandene ved Færøerne og Grønland.
Jovel, denne regel kunne man jo nok komme udenom; er det overhovedet et søkort, eller bare en lille plan?
Værre endnu bliver det, da jeg kommer på den tanke, at Farvandsvæsenet iblandt deres publiserede data måske havde noget interessant. Det viser sig, at en af de ting man kan ansøge om på deres hjemmeside er “tilladelse til søopmåling”:
Søopmåling kræver en tilladelse fra Farvandvæsenet.
Ja, så simpelt kan de skrive det. Og der gives ligefrem betingelser, såfremt man opnår denne tilladelse:
Efter opmålingens afslutning skal digitale opmålingsdata samt en liste over større objekter indsendes til Farvandsvæsenet. Farvandsvæsenet forbeholder sig ret til vederlagsfrit at anvende de modtagne opmålinger og oplysninger, herunder indlægge de modtagne data i Farvandsvæsenets dybdedatabase samt benytte de modtagne data ved udgivelse af søkort og nautiske publikationer.
Nå, det er måske fornuftigt nok. De er her jo til vores fælles bedste. Men ydermere kræver de at man leverer en:
Erklæring om, at opmålingsresultatet ikke videregives til andre end den, der har bestilt arbejdet udført. Såfremt resultatet indgår i udbudsmateriale eller lignende, skal det være forsynet med påtegning om, at det ikke må videregives til uvedkommende; men kun må benyttes i forbindelse med den anførte opgave og tilbageleveres ejeren efter endt brug.
Måske forstår jeg det forkert, men umiddelbart kunne det jo ligne, at den slags data man får indhentet da sandelig ikke må deles med andre. Tjah, det har måske tidligere været en militær hemmelighed, på den måde det svenske forsvars sømærker stadig er det?
Så jeg har, i et anfald af aktivitet, skrevet til Farvandsvæsenet, og udbedt mig svar på om mit projekt er lovligt, om det kræver tilladelse, og om jeg kommer i problemer for at dele sådanne data.
Nu mangler jeg bare en båd jeg kan begå mine ulovligheder fra.